Hos os har vi altid julelege på programmet til den traditionelle familiejulefrokost. Selvfølgelig spiller vi pakkespil, spil er toppen af leg. Alle kommer med gaver hvis indhold kan være alt fra to batterier til et par nylonstrømper. Ingen i familien er forpligtet til at medbringe et vist antal gaver, men der er gennem årene gået sport i at have rigtig mange fine pakker med, og hvert år går bølgerne højt. Mens vil spiller griner vi af sjove episoder oplevet gennem mange år med tilbagevendende julelege.
I mange år havde vi en “hadegave” med i spillet, et stykke grønt håndsæbe udformet som en sommerfugl. Ingen var særlig interesseret i sæben, så den kom med i spillet mange år i træk. Vedkommende som havde sæben med gjorde selvfølgelig en dyd ud af at pakke den ind, så ingen kunne genkende den. Når endelig sæben blev taget, var det som at blive Sorteper. Alle skreg af grin, og ligegyldigt hvad man tilbød af ekstra gaver til bordet hvis een bare ville tage sæben, var ingen interesserede.
Og så var der det år, hvor Anders havde glemt at få sine pakker med hjemmefra, det var pinligt og han moppes for det hvert år.
Af andre julelege er der altid en fysisk konkurrence, som består af to hold. Det er de samme opgaver der skal udføres hvert år og det gør kun sådanne julelege sjovere. Opgaverne går blandt andet ud på at skrælle et æble så skrællet forbliver i et stykke, at pakke en medkonkurrent ind i toiletpapir på tid, at tegne en nisse med bind for øjnene og en sjov smagsprøvekonkurrence.
At more sig med familien i julen med disse julelege, er blevet en tradition hos os, en tradition der snart fylder 25 år.